Frøbutikken
Du har 0 varer i kurven
0,00 DKK - Gå til kassen

Fortrydelsesret og garanti

Fortrydelsesret.

Du har ret til at fortryde handlen uden begrundelse inden 14 dage. Tilbageleveringsfristen er gældende fra den dag, varen modtages hos dig eller den dag hvor varen leveres på det af dig anviste sted. Har du valgt at få varen udleveret til en pakkeboks eller en butik med udleveringssted, gælder tilbageleveringsfristen først fra det øjeblik, hvor varen afhentes. Hvis fristen udløber en weekend eller en helligdag, forlænges fristen til den først kommende hverdag. Hvis en ordre leveres over flere dage, løber fristen først fra den dag, hvor den sidste vare modtages hos dig. Hvis varen ombyttes efter købelovens § 78, fordi den oprindeligt leverede vare var mangelfuld, bliver der ikke indgået en ny fjernsalgsaftale, og der løber derfor ikke nogen ny fortrydelsesfrist.
 
Du må prøve og undersøge varen, som du kan og må i en fysisk butik. Frø- og løgposer må ikke være åbnet. Du kan miste dit indbetalte beløb helt eller delvist for varerne, hvis de har været taget i brug eller er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for dem.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du senest 14 dage efter modtagelsen af varerne sende Frøbutikken en e-mail på info@froebutikken.dk om, hvilke varer du ønsker at returnere. Det er ikke tilstrækkeligt bare at nægte at modtage forsendelsen. Herefter har du 14 dage til at få sendt varen retur til Frøbutikken. Du har ikke fortrydelsesret ved køb af varer, som laves specifikt til dig.
 
Returvare sendes til Frøbutikken. Billeshavevej 47. 5500 Middelfart. Du har selv ansvaret for at varerne kommer godt frem, så pak dem forsvarligt ind og gem postkvittering og evt. trackingnummer. Sammen med de returnerede varer skal kopi af faktura/ordrebekræftelse vedlægges. Du skal selv afholde udgifterne til tilbageleveringen. Frøbutikken tilbagebetaler dog de udgifter, du havde til forsendelse, da varerne blev købt, hvis samtlige varer på fakturaen returneres. Du bedes udfylde nedenstående fortrydelsesformular og medsende den.

Tilbagebetalingen vil ske til samme betalingskort, som betalingen kom fra. Bankindbetalinger tilbageføres til samme konto, hvorfra beløbet blev betalt. Tilbagebetaling for returnerede varer sker her fra, når varen ankommer her og er blevet kontrolleret. Dette sker uden unødig forsinkelse.
 
Der modtages ikke varer sendt pr. efterkrav eller uden porto.


Garanti:
Vi får friske frø hjem flere gange hver sæson for at undgå at levere dårlige frø. Vi kan dog ikke påtage os ansvaret for ikke spirende frø, da mange ting kan spille ind her såsom forkert fugtighed/temperatur/håndtering, m.m. Ligeledes kan vi ikke påtage os ansvaret for manglende blomstring for blomsterløg, da jordbundsforhold og naturens dyr kan resultere i ødelæggelse eller fortæring af løgene. Du er dog velkommen til at sende en e-mail, hvis du mener at have modtaget frø med dårlig spireprocent - Husk blot at henvise til frøposens ID. nummer, som står nederst på posen.

Reklamation over varer ( ikke frø og løg ) er muligt op til 2 år efter købet. Ud fra den givne situation vil du enten få din indbetaling tilbage, få varen ombyttet, få varen repareret eller få afslag i prisen. Det er et krav, at varen ikke er blevet håndteret forkert. Reklamationen skal sendes til info@froebutikken.dk, hvorefter du hurtigt vil modtage videre instrukser.

Udgifterne til returforsendelse af reklamationsgods vil blive overført til din konto, hvis Frøbutikken påtager sig ansvaret for reklamationen.

Opstår der uoverensstemmelser, kan du klage her:

Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er især relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@froebutikken.dk Du skal selvfølgelig forinden have drøftet og fremlagt sagen for Frøbutikken via e-mail på info@froebutikken.dk

 
Julegaver købt i november og december byttes helt til påske året efter.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Fortrydelsesformular

Til Frøbutikken. Billeshavevej 47. 5500 Middelfart. Danmark. Info@froebutikken.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:






Varerne er bestilt d._____________ og modtaget d._____________

Navn

Adresse

Tlf. nummer

E-mail

Ordrenummer


Dato_________________

Underskrift____________________________________


 

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere